åbningstider

De daglige åbningstider:

Som privat institution bestemmer vi selv, hvornår vi holder åbent. Derfor kan vi ikke her skrive de præcise åbningstider, for dem regulerer vi efter behov.

Rammerne for åbning er mellem mandag-torsdag 6:30 til 17:00 og fredag 6:30 til 16:00, men vi sætter ikke personale på de timer, hvor der ingen børn er. Hvis første barn kommer kl 7, så møder første medarbejder ind efter det, ligesom sidste medarbejder går hjem, når sidste barn afhentes.

Af hensyn til planlægning af arbejdstid er det dog ikke sådan at vi hele tiden ruller rundt på tiderne. Selvom vi har fleksibelt og velvilligt personale, så har de krav på at kunne planlægge deres arbejds- og privatliv. Vi aftaler på forældremøder (i god tid), hvornår der er behov for personale, og så lægger vi arbejdsplanen efter det – skulle der blive akut behov for at regulere det, så kan bestyrelsen og personalet hurtigt indrette sig efter det.

Vil du kende de aktuelle åbningstider, så kontakt institutionen.

 

Lukkedage:

Når vi som privat institution modtager driftstilskud fra kommunerne, så påtager vi os samtidig en pasningsforpligtelse. Det betyder, at forældrene har krav på at institutionen er åben, når de har behov for det. De kommunale institutioner og dagplejere kan flytte børnene rundt imellem sig på ”gæstepladser”, men den mulighed har vi ikke. Derfor er der som udgangspunkt ingen lukkedage i Naturbørnehuset Knuden.

For at få økonomien til at hænge sammen, så vil vi i god tid inden ferier og skæve helligdage bede forældrene tilkendegive deres pasningsbehov, så vi kan lave en optimal arbejdsplan. Når det er vores institution er det også vores ansvar at det hele virker – også økonomien – og derfor er kommunikation, fleksibilitet og samarbejde meget vigtige parametre.