Tine Baun

, tidligere Tine Rasmussen

født 21. juli 1979 i Hørsholm), er en dansk badmintonspiller, der som sine bedste resultater har tre sejre i BWF Super Series i 2007 og 2008. Hun var med ved sommer-OL 2004 og sommer-OL 2008 i Beijing. Hun har ligget på top-10 på verdensranglisten i en længere periode, kulminerende med førstepladsen pr. 6. november 2008. Hun repræsenterer på klubplan Værløse Badminton.

(Tine Bauns største sejr til dato er All England-mesterskabet i marts 2008, hvor hun vandt en tæt finale over kineseren Lu Lan 21-11, 18-21, 22-20. Allerede i anden runde slog hun verdensmesteren Zhu Lin med de sikre cifre 21-14, 21-15. Hun blev dermed den ottende danske vinder af turneringen (den fjerde inden for de seneste 30 år).

Tine Baun stod i mange år i skyggen af Camilla Martin, og da denne stoppede sin karriere så det i første omgang ikke ud, som om Tine Baun for alvor kunne tage Martins plads i verdenseliten, men det er nu sket. Den første rigtig store sejr kom da hun vandt Japan Open i 2007 ved blandt andre at besejre verdensranglistens nr. 1 Zhang Ning (Kina) og den dobbelte verdensmester Xie Xingfang (Kina). Denne fremgang blev cementeret da hun 9. marts 2008 vandt den prestigefulde All England turnering. Tine Baun har efterfølgende vundet 3 Super Serie turneringer.

Det franske firma Babolat har fra 2009 og 4 år frem indgået et sponsorat med Tine Baun som omhandler ketcher og tøj. FTZ er hovedsponsor for Tine Baun.

Morten Frost Hansen

(født 4. april 1958, Nykøbing Sjælland) er dansk badmintonspiller.Han vandt i karrierens løb stort set alle turneringer, blandt andet:

  • All England i 1982, 1984, 1986, 1987
  • EM: 1984, 1986
  • Nordisk mesterskab: 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1988.
  • Denmark Open: 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1988.

Pudsigt nok lykkedes det ham "kun" at vinde sølv til verdensmesterskabet.

Morten Frost spillede på det danske landshold fra 1976-1991 og fik siden stillingen som dansk landstræner. Morten Frost's søn Kristian Frost er squashspiller, og spiller for Kolding KFUM i Elitedivisionen som er landets bedste squashrække.

I dag (2008) er Morten selv træner for unge talenter i Århus og for Århus Elite badminton. Han selv spiller ikke så meget badminton mere men gør meget i at løbe og har flere gange løbet maraton

Peter Høg Gade Christensen

(født 14. december 1976 i Aalborg [1]) er en tidligere dansk badmintonspiller. Han er en af alle tiders mest succesrige danske herresingle-spillere med en række store turneringssejre, flere VM-medaljer og ti DM-titler. Han spillede sin sidste kamp 27. december 2012, hvor han slog Lin Dan med 20-22, 21-16, 21-14 i en opvisningskamp i Falkoner Centret.[2]Han vandt sin første DM-titel som ungdomsspiller i herredouble i 1991, men har siden mest begået sig i single hvori han blev dansk mester i 1993 og flere gange siden. Fra Peter Gades resultatliste kan nævnes; EM-guld 1998 og 2000, All Englandmester 1999 og ti gange mester i Copenhagen Masters. I det hele taget har han vundet stort set alle større turneringer der findes, undtagen OL og VM. Han var borte fra den absolutte verdenselite nogle år fra 2001 på grund af en slem knæskade. Han kom sig dog over skaden og stillede op ved OL i Athen, 2004, uden dog at opnå medaljer. I VM sammenhæng har han vundet sølv i 2001, bronze i 1999, 2005, 2010 og 2011. Hans spillestil er karakteristisk ved at ligne den asiatiske meget, da han bl.a er meget hurtig på fødderne.
Peter Gade var en periode kæreste med badmintonkollegaen Camilla Martin. Han har 2 døtre med eks-konen Camilla Høeg.
Han vandt sit seneste DM i herresingle 6. februar 2011 mod Rune Ulsing. Dette var hans tiende DM-titel.

Camilla Martin Nygaard.

(født Camilla Martin 23. marts 1974), tidligere dansk badmintonspiller. Hun har været den altdominerende kvindelige danske badmintonspiller gennem 90'erne og ind i det nye årtusinde. Hun har som den eneste vundet 13 danske singlemesterskaber i træk siden 1991. Derudover har hun vundet VM i 1999, All England i 2002, sølv ved OL i Sydney 2000 og har vundet Danish Open seks gange (1994,1997-99, 2001-02). Hun sluttede karrieren med udgangen af 2004

Camilla Martin var en periode kæreste med kollegaen Peter Gade, men blev 21. maj 2005 gift med økonom Lars Nygaard, og tilføjede i den anledning hans efternavn til sit navn, således at hun nu lyder navnet Camilla Martin Nygaard.

I 2013 blev Camilla Martin desuden optaget i sportens Hall of Fame ved Sport 2012.